HEALING
Healing betyder at heale / at helbrede via universel energi – at bringe mennesket i balance fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.
Healingen hjælper til med at genoprette balancen i den fysiske krop via afbalancering af kroppens energifelter, hvorved immunforsvaret også styrkes.
ARBEJDSOMRÅDE
Healing er en hjælp til at slippe gamle følelses- og tankemønstre, der ikke længere er gavnlige for os og som begrænser os i vores daglige liv. Ved denne genopretning af balancen bliver vi bedre i stand til at leve et liv fyldt med fred, lys og livsglæde.
ARBEJDSMETODE
Der findes flere forskellige måder at heale på. Når et område hos en person er i ubalance, betyder det, at der er en blokering i et energifelt, at energien ikke flyder frit, men langsommere, eller den er måske næsten gået i stå. Der findes flere healingsmetoder. Der kan nævnes Krystalhealing hvor der arbejdes med sten og krystaller placeret på modtagerens krop. Yderligere er der Reiki Healing, som nok er den mest udbredte form, hvor der arbejdes meget med det mentale efter buddhistiske teorier.
Der kan også arbejdes med fjernhealing, hvor udgangspunktet er, at idet healing arbejder i bevidstheden, er man ikke begrænset af tid eller sted. Healeren kan arbejde med en stol, som fysisk set er tom, imens han forestiller sig, at modtageren sidder på stolen. Healeren vil se og føle de samme ting, som om modtageren rent fysisk var til stede.
TILSKUD
Der ydes ikke tilskud.
HISTORIE
Healing betyder ”helbredelse”. Healingen og håndspålæggelse har været praktiseret i mange former op gennem historien og optræder i mange forskellige samfund. Det har oftest et tilknyttet spirituelt aspekt, hvor healeren opfattes som kanal for højere kræfter, der videregiver helbredende energi til patienten. Nogle healere praktiserer også healing på andet end mennesker, f.eks. dyr, planter og ting. Der er ingen lægevidenskabelig dokumentation for effekten.
Igennem tiden er der opstået flere forskellige typer for healing, deriblandt Reiki, Shamansk healing m.m.
UDDANNELSE
Der findes flere forskellige typer healing og derfor også flere skoler og uddannelsessteder.
BRANCEORGANISATION
DAKOBE optager medlemmer der har en healing uddannelse med eksamensbevis.