Akupunkturen stammer fra Østen (Kina), hvor lærebogen Den Gule Kejser allerede for 4000 år siden beskriver, hvordan forskellige lidelser kan iagttages, forebygges og lindres. Fra år 206 – 24 f. Kr har man sikre fund, der viser brug af nåle. I det 17-århundrede sendte Kong Ludvig den 14. nogle jesuitter til Peking.

Disse kom tilbage og berettede om behandling med stik med nåle og fandt på ordet akupunktur ud fra Latin acus= nål og punctura = punktur.

I 1970-erne og 80-erne blomstrede akupunkturen i Vesten og i Danmark blev det i 1987 stadfæstet, at ikke-lægeuddannet personale måtte udøve akupunktur under supervisionsaftale med læge. Dette ændredes i 2007, hvor det blev tilladt alle at udøve akupunktur i behandlingsmæssigt øjemed (lov nr. 451 af 22. maj 2006).

Der findes to grene akupunktur. CCM = Classical Chinese Medicine, den oprindelige akupunktur bygget på naturens principper fra kinesisk bondekultur. TCM = Traditional Chinese Medicine, mere standardiserede protokoller fra 1970-erne, der nu har vundet indpas på de fleste skoler i Vesten.