- Kontingentopkrævning 2026:
Som tidligere adviseret overgår vi i 2026 til af følge kalenderåret ift. fakturering.
Derfor vil din opkrævning kun være på 5 måneders kontingent for dig som betaler halvårligt og 11 måneder for dig som betaler helårligt.
A1-medlemskab: kr. 1.318,00 (halvårlig – næste gang 1. juli 2026)
A1-medlemskab: kr. 2.900,00 (helårlig – næste gang 1. januar 2027)
A2-medlemskab: kr. 1.026,00 (halvårlig – næste gang 1. juli 2026)
Elev-medlemskab: kr. 416,00 (halvårlig – næste gang 1. juli 2026)
Passiv-medlemskab: kr. 595,00 (helårlig – næste gang 1. januar 2027)
Skole-medlemskab: kr. 595,00 (helårlig – næste gang 1. januar 2027)
Kontingentforhøjelse: kr. 150,00 for tilsendt girokort (kan undgås ved tilmelding til BetalingsService)
Påmindelsesgebyr: kr. 100,00 pr. påmindelse (kan undgås ved kontakt til Sekretariatet hvis der er brug for ratebetaling)
Hvis du betaler med girokort, så husk at betalingsdatoen er senest 1. februar 2026, idet det tager nogle dage før vi kan se afsender af beløbet.
Derudover har vi forsøgt at effektivisere vores fakturering og påmindelsesudsendelse.
Dette har medført at vi har måtte oprette et nyt pbs.nr. hos BetalingsService – det vil du måske opdage på din betalingsoversigt.
Umiddelbart skulle det ikke betyde noget for dig, men da det er en ny måde vi gør det på, må vi bede jer holde øje med om jeres opkrævning kommer på jeres betalingsoversigt. Du vil kunne se de på den fysiske oversigt du måske får med posten, eller på din oversigt du kan se online i din bank.
Hvis du plejer at modtage en faktura med posten, så beder vi dig holde øje med postkassen, fakturaen skulle gerne være i din postkasse i løbet af uge 5.
Fremadrettet vil det være en stor hjælp, hvis du tilmelder din betaling til BetalingsService.
Det sparer vores sekretariat for en masse manuelle indtastninger, udgifter til printning af fakturaer og porto. Og endeligt sparer du selv kr. 150,- som det koster i kontingentforhøjelse 😊.
Hvis januar har været dyr og du har brug for at dele din kontingentindbetaling over et par gange, så ring eller skriv til os. Det er meget nemmere for os alle, og vi vil helst undgå at udsende påmindelser med gebyrer.
- RAB
31. december 2026 udløber vores nuværende 3-årige efteruddannelsesperiode til vedligeholdelse af RAB – her er oversigten over hvor mange timer/lektioner vi skal kunne dokumentere.
Hvis du er blevet RAB godkendt før 2024 – er kravet 48 stk.
Hvis du er blevet RAB godkendt i 2024 – er kravet 32 stk.
Hvis du er blevet RAB godkendt i 2025 – er kravet 16 stk.
Hvis du er blevet RAB godkendt i 2026 – er kravet ”0” stk. Det år vi bliver RAB godkendt i, er vores ”fri år”
Fra 1. januar 2027 starter således en ny optjeningsperiode.
Hvad er primære efteruddannelsestimer/lektioner og hvad er sekundære?
Indsendelse af efteruddannelses dokumentation sker direkte på hjemmesiden via din medlemsside. Husk at dokumenterne skal oplæses som pdf-filer.
Der er tale om et samlet minimum på 48 undervisningstimer/lektioner, som du skal indsende efteruddannelses dokumentation for, uanset hvor mange RAB-fag du er registreret med i DAKOBE. Vi anbefaler dog at du opdaterer med uddannelse indenfor alle fagene.
Primære timer/lektioner: min. 24 undervisningstimer/lektioner direkte relateret til dit/dine RAB-fag:
* Opdatering
* Ajourføring
* Opkvalificering af de fag du er RAB-godkendt i.
* Førstehjælpskursus kan tælle op til maksimum 4 timer v. basiskursus og maksimum 3 timer v./ vedligeholdskursus.
Sekundære timer/lektioner: max. 24 undervisningstimer/lektioner indirekte relateret til dit RAB-fag, herunder:
* Inspirationskurser/introduktion til andre behandlingsformer
* Egen behandling/behandling udveksling/behandler til behandler max. 2 undervisningstimer/lektioner pr. år.
* Supervision til udvikling af egen behandlerrolle og refleksion max. 16 timer
* Et psykoterapeut kursus for IKKE RAB-godkendte psykoterapeuter/hypnoterapeuter
* Du kan, hvis du ønsker, gentage et kursus du allerede har gennemført, dog ikke i samme optjeningsperiode. Det kan alternativt tages hos anden udbyder.
* Hvis man er psykoterapeut/hypnoterapeut kan psykoterapeutkurset, samt supervision dække alle 48 undervisningstimer/lektioner.
Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere indskærpet at, max. 30% af efteruddannelse foregår online.
Husk at få opdateret dit førstehjælpskursus 😊