Herlev 20. januar 2022

Den Danske Zoneterapeutskole søger partner med henblik på fremtidig overtagelse af skolen.

Da jeg, Skoleleder Lene Wulff Schmidt, inden for et par år, når pensionsalderen, søger jeg nu en kompagnon og eller partner, der i nærmeste fremtid har et ønske om at føre den velkonsoliderede skole videre. Konstellationen af partnerskabet er ikke fastlagt og kan tilpasses efter ønske. I kan også være to som kan se perspektiver og potentiale i et fremtidigt makkerskab?

Den Danske Zoneterapeutskole er et APS-selskab, der har eksisteret siden 1985, først under ledelse af Zandra Willumsen og senest af mig, Lene Wulff Schmidt. Skolen har et velrenommeret og veletableret brand, som kan videreudvikles og med de rette ressourcer og kreative tanker, ligger der et stort potentiale.

Succesen for Den Danske Zoneterapeut Skole har bundet i troværdighed, hjertelighed, humør og ikke mindst det terapeutiske aspekt. Som terapeut var jeg drevet af engagementet og nysgerrigheden i det enkelte menneske — det har jeg forsøgt overført til eleverne med et ønske om at vi møder vores klienter, der hvor de er.

Den menneskelige prioritering og daglige drift har fyldt så meget, at branding, forretningsudvikling og organisering ikke er det, der har været i højsædet og drevet skolens succes. Med de rette kompetencer og ressourcer ligger der derfor et stort udviklings- og vækstpotentiale i skolen, bla. på de sociale medier. Mit ønske til dig er, at du er uddannet zoneterapeut, da det er kernen i forretningen, og så skal du kunne se dig selv arbejde sammen med mig J hvis ikke I er to eller flere som ønsker at overtage det hele på én gang.

Pakken består af:

  • Velrenommeret brand
  • Inventar
  • Lejemål i Herlev
  • Overtagelse af elever, uddannelsesmateriale og omsætning (og forhåbentlig også DDZ´s dygtige lærerstab)
  • E-learningsplatform – www.eschool.dk (med indtægter fra andre skolers elever i ana/fys og syg)
  • Fleksibel overtagelse dog med et ønske om minimum 50% overtagelse med henblik på fuld overdragelse i løbet af et par år.
  • Hovedindtægten kommer fra zoneterapeutuddannelsen

Hvis du har interesse for faget og for at drive en skole, så hører jeg meget gerne fra dig. Alle spørgsmål er velkomne!

Du kan læse mere på https://ddz.dk/om-ddz-zoneterapeutuddannelse-og-kurser/  og du er mere end velkommen til at kontakte mig på 51 23 77 23.

Mange hilsner

Lene Schmidt, skoleleder