AROMATERAPI

aromaterapi er brug af æteriske olier, der er udvundet fra bl.a. blomster, frugt, blade, eller bark fra planter. Æteriske olier bruges i alternativ behandling ud fra et holistisk syn, hvor olierne balancerer, harmoniserer og fremmer den generelle følelse af velvære. I aromaterapi forener man det fysiologiske, psykologiske og spirituelle.

ARBEJDSOMRÅDE

På huden eller via luftvejene 

ARBEJDSMETODE

Aromaterapi er en metode til stimulering af krop og sind ved hjælp af naturlige rene æteriske olier. Aromaterapi benyttes bl.a. på huden ved aromaterapi-massage og aroma-bad med æteriske olier, og via luftvejene med aromalamper som afgiver duft og hermed stimulerer lugtreceptorerne i næsen. Lugtreceptorerne sender signaler via nervesystemet, til den del af hjernen der har med vores følelser at gøre og giver herved en beroligende tilstand. Aromaterapi i sauna, også kaldet saunagus, har en dobbelteffekt da varmen afspænder musklerne og de æteriske olier beroliger sindet. Gusmesteren drypper æteriske olier på de varme sten og vifter med et håndklæde eller en vifte duftene rundt i saunaen. 

TILSKUD

Der ydes ikke tilskud.

HISTORIE

Den moderne aromaterapi begyndte med en fransk kemiker, Rene-Maurice Gattefosse, der med sin bogudgivelse i 1937 af samme navn, opfandt udtrykket “aromaterapi”. 
Det er dog historisk set, langt tidligere at man har registreret brug af aromatiske olier. Gamle grækere og romere brugte olier i deres medicinske behandlinger, ligesom egypterne brugte krydderurter til at behandle både fysiske og psykiske problemer med. I Kina og Indien har man i mange år kendt og brugt æteriske olier og udtræk af planter. 

UDDANNELSE

De fleste udbydere af denne uddannelse/kurser er selvstudier online.

BRANCEORGANISATION

DAKOBE optager medlemmer der har en aromaterapi uddannelse med eksamensbevis.